I korthed samler vi 45.000 kr sammen om året, som så deles ud efter ansøgning i klumper, som kan forsøde livet i Overdrevet. Det synes jeg er en fin konstruktion, da det er så tungt at komme igennem med lidt skæve ansøgninger når vi snakker drift.
Jeg havde selv to ansøgninger - en kaffebordsbog til alle Overdrivere - som vi laver i tre varianter og som efterfølgende kan tilrettes de enkelte familier, så de får deres personlige "kaffebordsbog" - 30 bøger a 250 kr.
Den anden og mere spændende ansøgning var opsætning af iPAD i køkken og i Hall.
c
i Hallen skulle der køre en fast informationstavle - opslag, menu, billeder, vejrudsigt. Man tænder for iPAD på et sekund og så vil den køre en fast rytme med ovennævnte sløjfe.
Til gengæld skulle der sættes en iPAD op i køkkenet som kunne bruges i forbindelse med den daglige madlavning: menuer, hvor mange er tilmeldt, indkøbssedler, arbejdssedler og skulle der være behov for det kan sådan en iPAD såmænd også overvåge en barnevogn. Der var forudsigeligt at en række var skeptiske (skulle vi nu holde op med at snakke sammen osv), men jeg fik lejlighed til at redegøre for projektet, og det vandt faktisk stor opbakning.
Ja faktisk blev begge projekter vedtaget, så nu er det på med handsken og i gang med at få lavet bog/iPADs opsætninger. Og for at det ikke skulle være helt løgn blev jeg faktisk også valgt til bestyrelsen, så helt svækket var jeg da ikke under hele mødet. En god aften
asda
sd

Ingen kommentarer:
Send en kommentar