tirsdag den 21. juni 2011

Jeg forstår ikke en KLAP - eller operationen der måske ikke nødvendig

Jeg har meget bombastisk meldt ud at vi var ved "point of no return" - klapoperation.
Infektion i blodet, genindlæggelse med høj feber, malende beskrivelser af bakterier der langsomt gnaskede sig ind i hjerteklappen. Nu kommer der en række facts og så en kort opsamling:

- min almentilstand er fortræffelig, og temperaturen er nede på de normale 37
- mine infektionstal er faldet på et mere acceptabelt niveau
- det ser ikke ud til at min insufficiens (blod der løber retur ved klappen) er forøget
- mine 4 blodprøver er dyrket og det ser ud til at der IKKE er streptokokker efter 5 dage (og så stopper man observationerne)
Så i det mindste en række af de ting der skulle til for at finde "den rygende revolver" og beslutte sig for operation er ikke til stede.
Nu er der bestilt ekko-kardiografi for nok en gang at kigge på blodets gennemstrømning gennem klappen, og viser det sig at jeg som 80% af resten af befolkningen på min alder har en lille utæthed af en vis størrelse, kan det være vurderingen er, at en operation er mere belastende end at jeg lever med lidelsen.
En ting er sikkert: Der afholdes lægekonference, hvor hjertelægerne gennemgår alle mine data og træffer en beslutning, og den skulle komme i løbet af onsdag/ torsdag så vidt jeg ved.

Katrine var med ved stuegangen, så hun kunne vide hvordan hun skulle forholde sig i relation til klap-operation - men det blev jo en noget anden snak med en objektiv gennemgang af de den aktuelle situation.

Jeg skal absolut beklage meget, hvis jeg har hørt og tolket helt forkert min situation, men det kom som en meget stor og absolut positiv overraskelse, at der var en noget anden tolkning, end den som jeg har givet udtryk for. Og faktisk har jeg brugt lang tid på at give password, beskrive mine projekter, få lukket huller i forbindelse med evt længere sygdomsfravær, så jeg har selv troet fuldt og fast på det.

Jeg lover at melde tilbage hurtigst muligt når der foreligger FACTS. En ekko-kardiografi i morgen og lægekonference med beslutning om videre behandling er de næste milestones i min sygdom.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar