tirsdag den 28. juni 2011

Et halvt kilo penicillin - nu må det være nok - udskrives onsdag 29. juni kl 12.


Sport og litteratur 2

Mellem helvede og paradis

 






Efter anden verdenskrigs rædsler var sporten ugleset – også i litteraturen. Havde sporten ikke været en medskyldig i Tysklands udvikling fra en kulturnation til barbari. Nazisternes fokus på nationalistisk kropsopdragelse blev fastslået af Adolf Hitler i en tale til Hitler Jugend ved Rigspartidagen i 1935, hvor han i en velkoreograferet tale, fastholdt i Leni Rifenstahl propagandafilm Triumph des Willens, udtalte: Die deutsche Jugend muss flink wie Windhunde, zäh wie Leder und hart wie Kruppstahl sein (den tyske ungdom skal være hurtige som mynder, seje som læder og hårde som Krupp-stål). De olympiske lege i Berlin blev i et stort anlagt og perfekt gennemført set up skamløst udnyttet til propaganda for nazismen, som det første eksempel på sportwashing. Selv om der havde været stemmer for boykot af legene endte hovedparten af deltagerne med at spille med på nazisternes skuespil. Selv den tyske præsident for Organisationskomiteen, Theodor Lewald, brugte Heil-hilsenen, hvad den danske svømmer Inge Sørensen, 12 år gammel, ikke gjorde. (Se billede) Senere blev Lewald, der havde fjerne jødiske slægtninge, fjernet fra ledelsen.  For første gang blev sportens folkelige popularitet udnyttet til blåstempling af et regime. 

Sportens rolle under nazismen var således ikke noget, som fik litteraternes lyst til at inddrage sporten som motiv eller som gav stof til litterære værker. Efter krigens ødelæggelser gik der lang tid inden sporten igen kom op på niveauet før krigen og først i løbet af 50erne fik sporten igen fat i sit publikum og er i dag altdominerende i kulturbilledet. Men hvorfor var digterne tilbageholdende med at inddrage sporten i deres litteratur?


fredag den 24. juni 2011

Den dybere forklaring om sygsomsforløb

Dette afsnit kan man fint hoppe over, hvis man ikke er interesseret i medicinske finurligheder, men jeg ved at der er flere er der interesseret i at få lidt mere baggrund, så derfor en mere "objektiv" beskrivelse af tingenes tilstand.
Ved den første indlæggelse havde jeg en område på forreste mitralflig/hjerteklap, hvor der var en bakteriedannelse, og dette område er bulnet lidtud  (som en byld) på det tidspunkt, jeg bliver udskrevet første gang efter 4 ugers penicillin kur.
Ved den nye indlæggelse - efter 4 dage hjemme - får jeg undersøgelse gennem spiserøret, og man kan nu se at der er sket en sikker perforation af bylden på forreste mitralflig/hjerteklap, og det giver en god forståelse for min sygdom. Det interessante er nu, om der er streptokokker i blodet, men blodprøverne hvor man vokser bakterier og tjekker i 5 dage (venyler hedder de) er altid negative, altså ingen farlige bakterier.
Ergo må konklusionen være, at den lille byld er sprunget, jeg får genopblomstring af min sygdom, men de negative blodprøver tyder på at behandlingen mod streptokokker har hjulpet.
Jeg er ikke helt 100% at tegningen ovenfor er korrekt, men hvis den er: 1 og 2 streptokokker der sidder overfladisk, mens 3 nederst en byld der har sat sig fast som i min situation på hjerteklappen.
Derfor: må jeg lige afslutte min penicillinkur - frem til 29. juni - og så tager vi en periode med tæt observation, og tager mig ind hvis der kommer nyt udbrud.
Men mit hjerte har ikke haft godt af turen, og venstre hjertekammer skal arbejde hårdt for sagen, så hvis der kommer yderligere problemer er konklusionen klar - så skrides der til operativt indgreb med skift af hjerteklap.

torsdag den 23. juni 2011

Vi elsker vort land, med ved midsommer mest...

Så er der nemlig netop faldet afgørelse om det videre forløb, og det er: observation men IKKE operation for nærværende.
En mere passende overskrift kunne have været: tre hjørne giver straffe, for nu har jeg to gange været indlagt med feber og det har taget på mit hjerte at være indlagt, så jeg skal nok forvente, at hvis der kommer en ekstra gang, ja så er der straffe.
Og selvfølgelig før vi fejrer det som en reel frifindelse, så er de hårde facts: jeg har hul i hjertet som kan give mid åndeproblemer, og som ikke forsvinder. Og jeg har fået en infektion, som vi ikke ved hvor kommer fra, så den kommer forhåbentligt ikke igen, men nu kom den altså to gange.
Den kan nu ikke tage glæden fra at jeg ikke skal på bordet og opereres, og mens jeg har været fuldstændig cool under hele forløbet må jeg indrømme, at jeg da kneb en tåre af lettelse over ikke at skulle gennem en træls operation i sommer.
Nu afslutter jeg penicillin om ca 7 dage, og så er det ellers under observation i den første periode og så forhåbentligt tilbage til et normalt liv.

...- men den skønneste krans
bli'r dog din, sankte Hans,
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade.

Jeg skal nok komme med mere uddybende forklaring men da jeg ved flere venter på meddelelse kom status her og nu.

God Skt Hans!

tirsdag den 21. juni 2011

Hvad mon sådan en hjerteklap siger?

En animalsk hjerteklap (gris) er lydløs. Det er den mekaniske ikke - her er det TIK TIK resten af livet.


Det skulle nu ikke undre mig, hvis Region Midt har indkøbt hjerteklapper der siger TAK TAK - på Skejby er de meget fokuseret på at være verdens bedste hospital, så kan Rigshospitalet nøjes med at være Danmarks bedste ;-)


Det er vist det man kalder simpel TAKTIK


Anyway - jeg er lidt lettet over at fremtidsudsigterne måske kan være et liv uden TAK TAK for det ville da være herligt. Tak for det.



Jeg forstår ikke en KLAP - eller operationen der måske ikke nødvendig

Jeg har meget bombastisk meldt ud at vi var ved "point of no return" - klapoperation.
Infektion i blodet, genindlæggelse med høj feber, malende beskrivelser af bakterier der langsomt gnaskede sig ind i hjerteklappen. Nu kommer der en række facts og så en kort opsamling:

- min almentilstand er fortræffelig, og temperaturen er nede på de normale 37
- mine infektionstal er faldet på et mere acceptabelt niveau
- det ser ikke ud til at min insufficiens (blod der løber retur ved klappen) er forøget
- mine 4 blodprøver er dyrket og det ser ud til at der IKKE er streptokokker efter 5 dage (og så stopper man observationerne)
Så i det mindste en række af de ting der skulle til for at finde "den rygende revolver" og beslutte sig for operation er ikke til stede.
Nu er der bestilt ekko-kardiografi for nok en gang at kigge på blodets gennemstrømning gennem klappen, og viser det sig at jeg som 80% af resten af befolkningen på min alder har en lille utæthed af en vis størrelse, kan det være vurderingen er, at en operation er mere belastende end at jeg lever med lidelsen.
En ting er sikkert: Der afholdes lægekonference, hvor hjertelægerne gennemgår alle mine data og træffer en beslutning, og den skulle komme i løbet af onsdag/ torsdag så vidt jeg ved.

Katrine var med ved stuegangen, så hun kunne vide hvordan hun skulle forholde sig i relation til klap-operation - men det blev jo en noget anden snak med en objektiv gennemgang af de den aktuelle situation.

Jeg skal absolut beklage meget, hvis jeg har hørt og tolket helt forkert min situation, men det kom som en meget stor og absolut positiv overraskelse, at der var en noget anden tolkning, end den som jeg har givet udtryk for. Og faktisk har jeg brugt lang tid på at give password, beskrive mine projekter, få lukket huller i forbindelse med evt længere sygdomsfravær, så jeg har selv troet fuldt og fast på det.

Jeg lover at melde tilbage hurtigst muligt når der foreligger FACTS. En ekko-kardiografi i morgen og lægekonference med beslutning om videre behandling er de næste milestones i min sygdom.

mandag den 20. juni 2011

Venflon - smart måde at få administreret medicinen på

Generel status: normal temperatur, arbejder hårdt for lige nu er der mange ting der skal forberedes, hvis operationen trækker ud, venter på hjertelægernes konference (onsdag? torsdag?) hvor de træffer beslutning om det videre forløb. Bor på patienthotel og får 4 x 3g penicillin om dagen - går på arbejde formiddag og eftermiddag.


Man lærer jo mange nye udtryk, og et rigtig smart gear, som man møder hele tiden er VENFLON eller perifert venekateter. En lille fiks størrelse der stikkes ind i venen, først med et lille metalrør, men når det pilles ud er der et lille chikt plasticrør indeni, som kan lægge sig i blodåren. Dette venflon forbindes til et drop, så man kan modtage medicin direkte gennem dette venflon.
Men når man som jeg kommer op på over 150 portioner penicillin, er der også mange gange, at der skal skiftes VENFLON, da det normalt ikke holder mere end 3 dage.
Og sjovt er det ikke, så jeg lukker øjnene og håber det bedste - heldigvis er der rigtig mange sygeplejersker med års erfaring i at lægge venflon, og det er rart for det betyder, at den så sidder der de næste tre dage.
Sjovt nok er sygeplejerskerne, som jo ellers generelt er beskedne og tilbageholdende, lige netop på dette punkt meget selvsikre (altså de der går på opgaven). Så det er bestemt rart at vide, at man næsten altid får en af de bedste til at udføre opgaven.
Hvis et venflon sidder perfekt - i mine øjne - skal det være muligt at bøje håndleddet, så man kan betjene tastaturet på en PC. Det gør det meget ofte ikke, så jeg har flere gange oplevet, at jeg er dybt fordybet i noget sjovt, for så at opleve, at der ikke er løbet en dråbe ned fra droppet. Og så tager det rigtig lang tid.
Taktikken er ellers: Kun tre dage med samme venflon, aldrig i samme åre, da det tager nogle dage før åren er i orden, altid opad, så man ikke stikker i nedenfor en åre, der er i stykker. Til sidst risikerer man at ende i et centralt venekateder tæt på hjertet og så er der gang i den.
Når venflon er inde sættes plaster på, og for at det ikke skal falde af, er det særdeles godt klister på plastret. Mine hænder er derfor totalt hårløse, så undgik jeg da den behandling ;-)
Det er ikke kønt at rende rundt med venflon, så jeg søger at skjule den med cykelhandske, gaze-forbinding eller lignende. Det giver mange kvikke bemærkninger fra kollegaer om jeg har golf-handicap eller hva', men jeg synes nu ikke man skal lufte venflon alt for meget i publik.
Men tænk bare på alternativet til venflon: bunker af stik direkte i blodåren!

Kan du ikke se mine Google Earth Figurer.
Flere har bøvl med at se mine Google Earth bygninger:

Så ser man bare som ved billedet til venstre en lufthavn - det skal rejse sig som ved billedet til højre, hvor man kan se bygningerne ligger ind over hinanden!.
To metoder: enten Google Earth eller Google maps og så installere det plugin som er for at se 3D.
Og så er det vigtigt at 3D laget er slået til:

Til kuriositeterne lige nu hører, at jeg har lavet en fantastisk flot udgave af Vandtårnet på Randersvej, som jeg har uploadet - efter at jeg har lavet en ringe version for at få et tårn sat op.
Goggle vurdere out of this world "Better model exist" så de ville ikke sætte den superfine udgave på. Nu har jeg slettet den ringe og så må den fine da blive accepteret ;-)











perifert venekateter. 

fredag den 17. juni 2011

What a busy day - fuld knald på igen, så længe det varer ;-)

Så er temperaturen helt normalt igen og så er spise lysten, så nu kører det.
Og det var meget heldigt for jeg havde totalt overbooket min kalender.
Men tak til Kommunikationsafdelingen der sendte Kasper for at interviewe mig om opholdet på Sygehuset. Jeg glæder mig meget til at se artiklen, selv om Kasper var lidt mere fokuseret på denne blog end på det fantastiske Google projekt ;-)
Tak til Else der kom med nye Jordbær
Tak til Min søde Katrine der kom direkte fra (forhåbentlig bestået) eksamen i organsik kemi  for at støtte faderen
Tak til Jørn og Vonner der var til begravelse i Århus
og til Henrik der lavede en dejlig medister til mig'
og ikke mindst da de tålmodige sygeplejersker der nok en gang måtte give mig IV penicillin 4 gange.
Ja en ganske busy dag men heldigvis en dag hvor energien var kommet retur.

torsdag den 16. juni 2011

Så gik klappen ned...

Alle foreløbige undersøgelser tyder på at der skal ny klap til.
Så nu bliver det en anelse alvorligt.
Jeg har ikke besluttet mig for om jeg skal have den chique lyserøde eller en simpel metal/plastic klap, men hvem ved - måske bliver jeg slet ikke taget på råd.
Tidsforløb: Lægerne skal nu bruge 4-5 dage til at samle al information, der er nødvendig for at træffe en beslutning. Men eftersom bakterierne æder sig langsomt ind i min hjerteklap er der vist intet medicin der kan løse den mekaniske defekt.
Vi skal lige finde en balance med at infektionen er slået så meget ned som muligt og tiden ikke løber fra os. Det er en akut operation, så der opereres ikke med ventetid. Desværre når vi ikke at slå alle bakterier ihjel, så det bliver en såkaldt "varm operation" altså en operation, hvor der er bakterier (modsat ældre folk der har forkalkede hjerteklapper).
Operation: Glem alt om hi tech laser udstyr der udefra reparerer defekterne. Vi tager det the hard way med adgang gennem brystbenet (ja den passer godt på hjertet) og bruger så to timer på at vurdere klappen, få den skåret af, syet ny på og så skal jeg nok lappes sammen igen. Jeg rykker til Skejby i forbindelse med opeartionen.
Efter Operation: Ser det ud til at den første måned er reel sygdomsperiode, hvor jeg skal rekreere, må ikke løfte noget osv. Og 2-3 måneder efter skulle jeg om alt går vel genoptage et næsten fuldstændigt normalt liv. Går ud fra at jeg efter to sengeliggende dage rykker over på patienthotellet Skejby så de kan holde øje med mig og frem for fortsætte den lange penicillin behandling 4 gange i døgnet.
Jeg kommer til at tage blodfortyndende medicin resten af livet og det skal lige justeres på plads, så at vi ikke får noget til at sætte sig på klapperne. Og en ekstra lille feature: klapper siger klik når de lukker, så i fremtiden kan jeg koge æg efter rytmen på hjerteklapperne.
Yep ikke en god udvikling i dag. Min temperatur falder hurtigt så jeg håber at være på niveau i morgen med normale temperaturer, og så er jeg mere frisk til at leve et bedre patient-liv.

onsdag den 15. juni 2011

Ikke en god dag idag ...

Så er jeg nok engang indlagt på Tage-Hansensgade hospitalet og under penicillin behandling.
Den spæde chance for at det kunne være influenza eller andet skidtværk blev totalt afvist da jeg fik ultralydsscanneren ned i spiserøret, for der er vokset et lille betændt område frem i løbet af de sidste par dage - og værre det ser ud til at streptokokkerne har været aktive med at grave sig ind i hjerteklappen.
Så vidt jeg forstår er der så kun en vej frem: ny hjerteklap. Ikke lige det scenarie jeg gik efter da jeg blev udskrevet for 5 dage siden.
Temperaturen har været konstant høj 39 så det har taget en masse energi.
Jeg ser om jeg kan få lidt flere oplysninger og melde lidt mere fyldigt tilbage i løbet af torsdagen.
Ja en sur dag...

Nu bor jeg så igen på patienthotel vær 303. Det er fine forhold. men jeg ville hellere bestige Machu Pichu.

tirsdag den 14. juni 2011

Temperatur høj igen - Ny omgang penicillin??

Det var ikke en god dag i dag. Feber tæt på 39 ud på eftermiddagen og muskelsmerter. Har været på hospitalet for at få taget blodprøver, og skal i morgen have ekko-kardiografi. Beretningen fortsætter i morgen. Håber ikke jeg skal have nok 4 uger på penicillin, men det er nok det mest sandsynlige lige nu.

mandag den 13. juni 2011

Google godkender næsten alt - og endelig udskrivning fra hotel.

Så er projektet løst til vel 10 - Google har godkendt samtlige bygninger minus en enkelt (bygning 5) så samlet er det vel over 95% af alle kvadratmeter på Tage-Hansensgade hospitalet.
Og jeg har fået en "25" Google SketchUp badge for 25 godkendte bygninger (faktisk er der godt over 30). Torsdag tikkede det ind fra Google "congtratulations ..." gang på gang (faktisk 8 gange)  og kun en enkelt - "Sorry..." du er dumpet.
Hvis der var andre patienter, der var lige så flittige som mig skulle vi snart få hul på det sygehus, og i det mindste er jeg sikker på at de sikkert vil sætte mig på Skejby næste gang, så den bliver tegnet (håber så ikke det bliver afd T hvor knivene ligger langt fremme!).

Kommunikationschefen på Universitetshospitalet fik nys om projektet, så han sendte straks en fotograf - og i næste uge laver vi lidt presse tam-tam på den lidt finurlige indlæggelse.

Og så til helbredet - som man siger i systemet: bedre rask og rig end fattig og syg. Så jeg håber, jeg er på vej ud i den første afdeling. Fredag 10.6 kl 12 var sidste samtale på afdelingen, og som jeg har skrevet gentagne gange, har der jo ikke været slinger i valsen de sidste par uger: godt helbred, godt humør. Kun lige lidt drug-fever med lidt højere temperatur og lidt sub-cutan (under huden) indsprøjtning med penicillin var minor problems.
Den 25. juni skulle jeg gerne sidde på et fly til Santiago de Chile med 25 andre geografer, og i denne fase er det selvfølgelig vigtigt, at jeg er rask. Lægerne spillede ret bastant ud med at turen blev frarådet, hvilket ikke lige var den besked, jeg havde behov for, og selv om jeg sætter meget stor pris på lægernes sikkerhedsmargen, synes jeg måske at de 110% eller 120% jeg får nævnt flere gange er meget højt - 100% er OK for mig i denne situation.
Heldigvis blev jeg reddet på et hængende hår af en overlæge der slog fast: er der ikke feber i løbet af de kommende to uger, og viser blodprøverne ikke ny infektion, så er vejen banet. Så nu krydser jeg fingre for at helbredet er på ret køl. Under alle omstændigheder vil forsikringen betale penge retur når rejsen er bestilt før sygdommen.

Så næste beretning kommer den 23.6 - her har jeg samtale med en læge fra afdelingen og enten er der grønt eller rødt lys for Latinamerika. Nærmere om det den 23.6.

I mellemtiden har Google godkendt vandtårnet Randersvej - oh gru - for den har jeg sjusket med. Jeg regner med at have ny flot version på torsdag!'

Tak for at I ville følge med så langt - som sagt lakker bloggen mod enden, og der er kun få historier tilbage.

tirsdag den 7. juni 2011

Dommens dag - Google godkender eller dumper

Så er der kun få dage tilbage, og i morgen kommer Google med en melding på deres evaluering af opholdet: Der er 5-6 bygninger til godkendelse og mon ikke jeg får et par bygninger mere godkendt, så der kun mangler 1-2 bygninger når jeg forlader hospitalet. Så når jeg 90% hvilket er meget fint, men frem for alt har jeg fået en ekspertuddannelse i Google Sketch Up på Hospitalet ;-)

Turning point bliver nu hvordan kroppen reagerer på at pencillinen tages væk - så vi går fra 12 g til 0 g om dagen - det er voldsomt. Lige nu har jeg lidt "drug fever" og går i seng med 38,0-38,5 men det er næsten normaliseret om morgenen. Det er feber hvis årsag skyldes at jeg har fået pencillin i lang tid.
En lidt mindre sjov ting er, at min Latinamerika-tur med start 26. juni måske er en lille smule i fare! Nogle læger fraråder turen og det er jo ikke sjovt når man har smidt 30.000 kr ind på en konto for et års tid siden. Til gengæld betyder det også at der er dækning af forsikringen, da alt er betalt før forsikringen kommer.

Yep - håber jeg kan skrive sidste kapitel fredag 10.6 ved middagstid, som nok er sidste gang intravenøse omgang. Så håber jeg det kun går fremad. Det er altså også lang  tid at bruge 4 timer om dagen på at få hældt pencillin ind i en åre ;-)