fredag den 24. juni 2011

Den dybere forklaring om sygsomsforløb

Dette afsnit kan man fint hoppe over, hvis man ikke er interesseret i medicinske finurligheder, men jeg ved at der er flere er der interesseret i at få lidt mere baggrund, så derfor en mere "objektiv" beskrivelse af tingenes tilstand.
Ved den første indlæggelse havde jeg en område på forreste mitralflig/hjerteklap, hvor der var en bakteriedannelse, og dette område er bulnet lidtud  (som en byld) på det tidspunkt, jeg bliver udskrevet første gang efter 4 ugers penicillin kur.
Ved den nye indlæggelse - efter 4 dage hjemme - får jeg undersøgelse gennem spiserøret, og man kan nu se at der er sket en sikker perforation af bylden på forreste mitralflig/hjerteklap, og det giver en god forståelse for min sygdom. Det interessante er nu, om der er streptokokker i blodet, men blodprøverne hvor man vokser bakterier og tjekker i 5 dage (venyler hedder de) er altid negative, altså ingen farlige bakterier.
Ergo må konklusionen være, at den lille byld er sprunget, jeg får genopblomstring af min sygdom, men de negative blodprøver tyder på at behandlingen mod streptokokker har hjulpet.
Jeg er ikke helt 100% at tegningen ovenfor er korrekt, men hvis den er: 1 og 2 streptokokker der sidder overfladisk, mens 3 nederst en byld der har sat sig fast som i min situation på hjerteklappen.
Derfor: må jeg lige afslutte min penicillinkur - frem til 29. juni - og så tager vi en periode med tæt observation, og tager mig ind hvis der kommer nyt udbrud.
Men mit hjerte har ikke haft godt af turen, og venstre hjertekammer skal arbejde hårdt for sagen, så hvis der kommer yderligere problemer er konklusionen klar - så skrides der til operativt indgreb med skift af hjerteklap.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar