tirsdag den 7. juni 2011

Dommens dag - Google godkender eller dumper

Så er der kun få dage tilbage, og i morgen kommer Google med en melding på deres evaluering af opholdet: Der er 5-6 bygninger til godkendelse og mon ikke jeg får et par bygninger mere godkendt, så der kun mangler 1-2 bygninger når jeg forlader hospitalet. Så når jeg 90% hvilket er meget fint, men frem for alt har jeg fået en ekspertuddannelse i Google Sketch Up på Hospitalet ;-)

Turning point bliver nu hvordan kroppen reagerer på at pencillinen tages væk - så vi går fra 12 g til 0 g om dagen - det er voldsomt. Lige nu har jeg lidt "drug fever" og går i seng med 38,0-38,5 men det er næsten normaliseret om morgenen. Det er feber hvis årsag skyldes at jeg har fået pencillin i lang tid.
En lidt mindre sjov ting er, at min Latinamerika-tur med start 26. juni måske er en lille smule i fare! Nogle læger fraråder turen og det er jo ikke sjovt når man har smidt 30.000 kr ind på en konto for et års tid siden. Til gengæld betyder det også at der er dækning af forsikringen, da alt er betalt før forsikringen kommer.

Yep - håber jeg kan skrive sidste kapitel fredag 10.6 ved middagstid, som nok er sidste gang intravenøse omgang. Så håber jeg det kun går fremad. Det er altså også lang  tid at bruge 4 timer om dagen på at få hældt pencillin ind i en åre ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar